Firmaevent
Med et firmaevent i et af vores musikstudier er I sikret en sjov og underholdende oplevelse, der styrker sammenholdet. Indspil en sang i professionelle rammer i København, Aarhus, Aalborg, Randers eller Vejle. Vi kan også komme ud til jer med vores mobile setup. Vi kører ud i hele Danmark.
Vores standardpakke er en 2-timers cd-indspilning, men vi tilbyder firmaevents i alle størrelser og skræddersyr gerne eventet efter jeres ønsker og behov. I vil både blive udfordret og holdt i hånden, så alle får en god oplevelse ved mikrofonen.
Over 100 virksomheder og offentlige institutioner har lagt vejen forbi vores studier i forbindelse med teamwork, konferencer, julefrokoster og firmafester – heriblandt TDC, Novo Nordisk, Saxo Bank, Helsingør Kommune og Udenrigsministeriet.
Forevig oplevelsen
Ønsker I at styrke sangoplevelsen, kan I tilvælge en professionel vokalcoach, der får det maksimale ud af jeres stemmer. Et andet populært tilvalg er at få filmet og klippet eventet sammen til en musikvideo, der foreviger jeres udfoldelser i studiet.
Et firmaevent hos os har altid oplevelsen i centrum, og vi garanterer en underholdende og grænseoverskridende oplevelse, som vil få lattermusklerne til at dirre.